Lynne Rosetto Kasper
Mandag aften har jeg (næsten altid) et ritual. Jeg laver mad af de rester jeg har i køleskabet fra weekenden og lytter til radio imens. Et af mine yndlings radioprogrammer er det amerikanske program The Splendid Table. Radioværten Lynne Rossetto Kasper er en kvinde, der har set og oplevet lidt af hvert i et køkken. Hun har italienske rødder, ergo en født madfanatiker, og ovenikøbet en fantastisk radiovært. Jeg føler at jeg har fundet min sjæleven, ihvertfald når det angår entusiasme for mad. Programmet er lærerigt og for en som mig, der drømmer om mad og tænker på sit næste måltid mens hun spiser, er det fantastisk at kunne blive klog (ere?) og høre en snakke om mad samtidig.
Her er hun i studiet
Hver udsendelse har næsten altid et tema og det omhandler næsten altid et interview. Ikke altid kendte og famøse kokke, men kogebogskribenter eller andre der har noget på hjertet der omhandler mad eller måltider. Det spænder fra evolutionsforskere der har specificeret sig indenfor hvorfor måltidet blandt mennesker er så vigtige for vores dannelse, en kogebog om kun nødder, sydamerikanske vine eller om umami. Jeg fandt f.eks. ud af at man kan måle umami i madvarer (hvordan ved jeg ikke), det viser sig at parmesan og tomatpure er nogle af de madvarer der har højest umami-tal. Vidste du det?
Dette blandet med lidt road-trip-madanmeldelser fra Jane og Michael Stern der rejser USA tyndt, men programmet ender altid med at hun besvarer spørgsmål fra lytterne. Alle mulige spørgsmål fra kan man bruge broccoli til noget spændende eller hvordan man laver hjemmelavet pastrami. Kvinden har fået opkaldt en tomat efter sig af en meget trofast lytter. Så er man en true foodie.
Du kan lytte og downloade (gratis) podcast fra deres hjemmeside:
http://splendidtable.publicradio.org/
Tip of the day: The Splendid Table blev vist på Rukiyes Mad på 18. oktober 2010.